Nu kan du endelig få dit drømmestrandbryllup. Et strandbryllup som er selve definitionen på et romantisk bryllup. Det dejlige varme sand mellem tæerne, vinden der sætter bevægelse i din brudekjole, blomsterne i håret, bølgernes skvulpen og din drømmemand, som venter på dig ved det smukke strandalter dekoreret med de smukkeste roser. Her er guiden fra JJ’s House til dit eventyrbryllup ved stranden.

  • Den helt rigtige stemning

Stearinlys, muslingeskaller, roser og stensætning. Lad den engelske romantiske rosenhave møde den japanske zen-stemning, hvor sten, planter og vand bliver en del af bryllupsoplevelsen. Start med vielsen ved havet og fortsæt strandtemaet i det store strandtelt, gård eller slot, som I har valgt til jeres bryllup. Det er vigtigt at føre strandstemningen med indendørs, så jeres bryllupstema er gennemført smukt: I begynder jeres rejse sammen ved havet, hvor I kan sætte stearinlys i det smukke sand, rosenblade som baner vejen for altergangen og en blomsterdekoreret rosenbue ved alteret. Sidenhen går I til festsalen sammen med alle gæsterne med et flot strandtema i vente. Sørg for at maden har havet som tema. Seafood er jo en oplagt mulighed. I kan også blive inspireret af eventyrverden til jeres bryllup. Hvad kunne være mere romantisk end et strandbryllup inspireret af for eksempel Den Lille Havfru? Se gerne Disney-filmene for at blive inspireret til jeres dekorationer.

  • Lad eventyret begynde med et sommerbryllup

Først og fremmest er det vigtigt, at du holder din udendørs bryllupsvielse om sommeren, medmindre du holder dit bryllup under sydlandske himmelstrøg. Det er vigtigt, at du kender årstiden og klimaet for din location, når du skal planlægge dit strandbryllup. Sørg for at have en plan B, hvis det begynder at regne: Et stort telt, et overdækket område eller en stor sal i nærheden af stranden, hvor brylluppet kan rykke hen, hvis vejrguderne ikke er med jer. Farvetemaerne som vi foreslår er: en pink eller rød farve til at symbolisere jeres kærlighed, en hvid eller cremet farve til at symbolisere stranden og muslingeskallerne, og en lyseblå eller turkis farve til at symbolisere havet. Hjertemuslinger og konkylier kan desuden være flotte som både dekorationer og bordkort. Kort sagt: integrer strandbrylluppet i hele jeres farvetema og jeres dekorationer. Det vil gøre brylluppet uforglemmeligt for både jer og jeres gæster.

  • Brudekjolen er ALT

Det er vigtigt, at du giver dig selv tid til at vælge din drømmebrudekjole. Er du til en minimalistisk stil eller en pompøs, ekstravagant brudekjole? Kan du lide en havfruefigur, som sidder tættere til kroppen og spreder sig ud på gulvet, eller skal det være en renæssancekjole, der strutter med tyl? Hos JJ’s House kan du vælge den helt rigtige brudekjole. Vi har alle stilarter, fra den korte cocktail brudekjole til den helt store glitrende prinsessekjole. Vi har pailletter, perler, blonder, tyl og chiffron m.m. Du har alverdens valg af brudekjoler hos os. Husk også at bestemme brudepigernes kjoler. Hos JJ’s House kan du hente masser af inspiration og finde de helt rigtige bal- og gallakjoler til dine brudepiger. Vi ønsker dig et fantastisk strandbryllup!

 

About The Author

Related Posts